onsdag den 4. februar 2015

Begreber fra udsendelsen

I progammet ser vi flere steder de islamiske regler og normer, som en del af hendes hverdag. Vi ser f.eks. i starten af udsendelsen, at hun ikke giver hånd til mænd, pga. hendes tolkning af troen. Hun har nogle bestemte forestillinger om, hvorfor Allah har sagt, at kønnene er adskilt. Det siger hun også, når de snakker om hendes tøj. Hun følger i det hele taget alle de grundlæggende regler inde for Islam. Derfor har vi sagt, at hun ligger i mellem tolkninger af Sharia. Hun ligger mellem at være en sekularist og modernist, fordi hun er ikke særlig ekstrem, men alligevel fylder hendes tro meget i nogen ting som ikke ses i sekularisme, men rettere i modernisme.

Begreber fra islam - "Vis mig din tro"

Af Klara, Anna S. og Alexandra
I "Vis mig din tro" bliver der lagt vægt på gerningerne. Både hvilke og hvorfor de skal udføres.
Bønnen er en del af de fem søjler og er derfor en cental del af islam og de gerninger der forventes af muslimer.
Som en del af bønnen vasker man sig inden, fordi det er en rituel renselse som gør en klar til bønnen. Selve bønnen foregår på et bedetæppe i retning mod Mekka og det forventes at bønnen sker fem gange dagligt. Grunden til at de beder fem gange dagligt på bestemte tidspunkter, er fordi man skal vide at Gud er der. Michelle fortæller at det for hende er vigtigt at kunne "afvise" sine lyster, fx at sove, for at bede til Gud.
I bønnen skal man to gange ligge hovedet på et stykke jord som symbol på at man af jord er kommet og til jord skal blive. Derudover skal muslimer sige "Allah Akbar"- Allah er større , hver gang de laver en ny bevægelse.

En anden ting som ligges vægt på i dokumentaren er at kvinder og mænd skal adskilles. Da de tre andet-troende kommer hjem til Michelle, giver hun ikke hånd til mændene, kun til kvinden. Hun forklarer at man i islam tror på at mænd og kvinder ikke skal have fysisk kontakt. Da de alle tager til et foredrag i organisationen, skal mændene gå ind af den ene indgang og kvinderne ad en anden. Derudover var der et klæde som adskilte mænd og kvinder fra hinanden i rummet.
Endvidere forklarer hun at kvinder skal bruge en dækkende beklædning som beskyttelse.



ISLAM – VIS MIG DIN TRO - Fatima og Suzan


Hej sweeties!

I afsnittet med Michelle (Vis mig din tro), bliver der talt om madvaner, passende påklædning, og det forbudte fysiske nærvær med det modsatte køn. Dette har noget at gøre med det praktiserende indenfor islam og har dermed fokus på muslimens gerninger. Michelle introducerede sine gæster til aftensbøn, salah. Optakten til dette var at vaske sig for at opnå fysisk og mental renhed overfor skaberen Allah. I afsnittet ses det også at de tre gæster bliver præsenteret overfor moskeen på Nørrebro. Dette har noget at gøre med troen i Islam og hvordan man prioritere troen højt i denne religion.


Søren ser kritisk på islam på flere punkter. Han er for eksempel kritisk overfor, at man skal stå op midt om natten for at bede bøn. Dette forsvare Michelle med at, man bryder sit ego ved at underkaste sig sin indre spiritualitet, hvor i mod det ikke handler om at tilbede Allah som sådan, da han ikke har behov for dette.

Hvilke begreber fra Islamforløbet ser I i programmet "Vis mig din tro"?

Af: Catharina & Akosua

Gennem udsendelsen oplever, vi bl.a., hvordan islam udtrykkes som en lovreligion. Vi følger 4 personer, hvoraf Michelle på 23 år har konverteret til islam. Det har hun gjort i og med, at hun føler islam samler alle øvrige religioner. I Michelles hjem fortæller hun om, hvordan hun lever som muslim, hvor det snarer er et valg frem for tvang. Dette sættes særligt under debat, da Søren, der kommer fra en kristlig frikirke endnu ikke har fået afkræftet sine fordomme.

Undervejs drøftes bl.a. tankerne omkring Michelles tilgang til beklædning. Her fortæller hun om, hvordan kvinder beklæder sig. Ifølge den troende skyldes det, at Koranen fortæller, at man skal iklæde sig de lange klæder for at dække sig til. Altså fremstår beklædningen som en form for beskyttelse mod det andet køn. Allerede her skabes en diskussion om, hvorvidt dette er et valg eller tvang. Søren udtrykker hans kritiske syn på de mange normer som religionen tynger ned over den enkelte.

I forbindelse med madlavning, bringes endnu et kritisk syn på Islam som samtaleemne. De troende taler om tilgangen til køn, herunder svinekød. Endvidere ser man, hvordan Michelle 'inviterer' sine gæster ind i den 'åndelige' verden via en af de fem daglige bønner.

Vis mig din tro - Islam

I programmet ser vi, at hendes liv i høj grad er påvirket af hendes tro. Først og fremmest lever hun under en masse regler, der er blevet fortolket ud fra Koranen - eksempelvis adskillelse af køn (når hun ikke giver hånd). Shariaen kommer i forlængelse af dette. Denne beskriver Guds vej, man skal gå  for at blive frelst (denne er udledt af Koranen og Hadith). Den omfatter altså regler for adfærd - etik. Islam er en lovreligion. Hun er lidt imellem modernist og sekularist, da mange af reglerne er vigtige for hende, og troen har stor betydning for hende. Dog mener hun ikke at sharia skal være et samfunds anliggende. Derimod er det et privat anliggende mellem Gud og den enkelte. Desuden krænker hun ikke de vestlige værdier og det danske samfund. Men hun reglerne har stor betydning i for hende, hvilket gælder regler om tøj, mad, adskillelse mellem mænd og kvinder osv. 
Hun forklarer også lidt om de fem søjler bl.a. bønnen (hun nævner også fasten kort). 

- Alexander, Mathias, Markus

"Vis mig din tro" - Islam

(Lavet af Julie, Anne-Sophie & Amalie) 


Begreber fra programmet 

1. Islams formative periode
- I programmet tales der om bederetningen og bøn før solopgang.
- En voice-over forklarer om Islams forskellige kalifværdighed (Sunni og shia).

2. Troens hovedpunkter
- I programmet forklarer muslimen hvorfor hun står tidligt op for at bede før solnedgang, hvorfor hun går med tørklæde og hvorfor hun ikke spiser svinekød.
- Hun læser op fra Koranen (har et citat skrevet på væggen og har en tallerken med et citat).

3. De fem søjler
- De beder mod Mekka (samtidig siger hun trosbekendelsen højt).

4. Etik/frelsesveje: Moderne Sharia
- Hun er modernist, og dette ses bl.a. i hendes opvækst, hvor hun er opvokset og opdraget i den vestlige verden og kultur. Samtidig ses hendes modernistiske livsstil i det foredrag hun tager til i programmet, hvor der fortælles om kærlighed til andre mennesker.


Hvilke begreber fra islam ser vi i programmet "Vis mig din tro?"

I programmet ser vi hvordan Michelle lever og bor som konverteret muslim. Hendes hjem er præget af troen i form af korte budskaber og citater fra koranen i indretningen.

I programmet ser vi hvordan de beder på et bedetæppe vendt mod den hellige by Mekka. Derudover følger Michelle de 5 søjler; Trosbekendelsen, pilgrimsrejse, bøn, faste, almisse.

Hun viser de andre hvordan hun gentager trosbekendelsen når hun beder. Hun faster og beder bønnen på de fastlagte tider. Inden bønnen vasker hun sig bestemte steder for at være ren til bønnen. Derudover bærer hun bestemt beklædning for ikke at vise sin kvindelighed i offentligheden. Hun nævner dog intet om pilgrimsrejsen og almissen.

Hun følger de generelle muslimske regler: hun er tildækket, spiser ikke svinekød, hører ikke vestlig musik, går i moskeen, overholder fasten og hun har ingen berøring med det modsatte køn som ikke er hendes mand.


Hun nævner også hvordan hun som muslim kan blive frelst. Hun mener at hun er konverteret til Islam fordi hun har lyst og fordi hun føler at det giver hende mening i livet. Hun gør gerne gode gerninger og tror kun på én gud, for at vise hengivenhed til troen.

Kritik fra Søren:
Søren kommer fra kristendommen som er meget trosorienteret hvorimod islam er meget gerningsorienteret. Han mener derfor at islam låser personen fast og at reglerne er for stramme. Han mener at religionenen er for stram. Han har svært ved at se hvorfor Gud skal blandes ind i så mange aspekter af den personlige tro. 


Af Anna Debois og Johanne